Store Kattinge Sø ligger ved den aller inderste vig i Kattinge Vig –
Slinken.
I 1300-tallet adskilte Hvideslægten søen fra fjorden ved at bygge
en dæmning og borgen Neppe. Søen gennemstrømmes af Kornerup
Å, som afvander et område på omkring 125 km2, og som årligt
tilfører fjorden omkring 50 millioner m3 vand. Søen er ret lavvandet
og vandkvaliteten er ringe med sigtdybder under en halv meter. Søens
udløb til fjorden ligger ved
Kattinge
Værk.
Om sommeren er den Toppede Lappedykker søens karakterfugl. Fra fugletårnet
kan man se, hvordan forældrefuglene svømmer med de stribede unger
på ryggen, og hvordan ungerne kan sidde fast på ryggen, når
forældrene dykker.
Om efteråret overnatter store stæreflokke i tagrørene, og
ofte raster en Fiskeørn under trækket fra de svenske ynglepladser
til vinterkvarteret i Nordafrika. Man kan da være heldig at se, hvordan
den fisker ved på ternemaner at styrtdykke efter fiskene.
I vinterhalvåret er Kattinge Sø en af Nordeuropas største
rastepladser for Troldænder. Her kan samles op til 30.000, hvilket er
omkring 3% af den nordvesteuropæiske trækrutes Troldænder.
I dagtimerne ligger de passive i den del af søen, hvor der er mest læ.
Men cirka en time efter solnedgang letter hele flokken – som oftest samtidig
– og trækker ud på fjorden, hvor de i nattens løb dykker
efter
Blåmuslinger
og andre bunddyr

.